Introduktionsstilling ved Ortopædkirurgisk Afdeling E, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG
En introduktionsstilling er ledig til besættelse pr. 1. december 2010 eller efter aftale. Stillingen er en 1-årig fuldtidsstilling.
Stillingen er klassificeret inden for ortopædisk kirurgi (7003-18-42-i4). Ansøgeren vil på lige fod med de øvrige introduktionsreservelæger og læger i hoveduddannelsen indgå som mellemvagt i 2-holds drift i en 11-skiftet rulleplan.
Vi tilbyderAfdelingen vil tilstræbe at indplacere ansøgerne i specialsektorer efter disses uddannelsesplaner og ønsker. Ansøgerne vil indgå i vagterne i en vagtstruktur, hvor både uddannelsesreservelæger, introduktionsreservelæger, turnus/basisreservelæger, bagvagter, traumevagter samt afdelingslæger i skadestuen indgår i særskilte vagtlag. Der vil være gode muligheder for operativ virksomhed i dagtiden i de forskellige specialsektorer.
Ansøgerne vil få betalt ATLS-kursus samt deltagelse i traumeteamtræning og præhospitalskursus i beredskab.
Bolig kan stilles til rådighed, såfremt der er ledige boliger indenfor den aftalte boligpulje.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse. Der må påregnes prøvetid i de første 3 måneder af ansættelsen.
Er du interesseret, hører vi gerne fra dig. Nærmere oplysninger fås ved overlæge Bent Erling Lindblad på 89 49 46 01,
be.lindblad@aarhus.rm.dk.
Ansøgning og CV samt andre relevante bilag stiles til overlæge Bent Erling Lindblad, og sendes elektronisk til
jettesoe@rm.dk eller som almindelig post til Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Ortopædkirurgisk Afdeling E, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C, sekretær Jette Sørensen.
Ansøgningsfrist mandag den 11. oktober 2010 kl. 12.00.
Jobnummer: 24594
Frist: 11-10-2010
Arbejdsgiver: Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
Adresse: Nørrebrogade 44
By: 8000 Århus C
Telefon: +45 89 49 46 01
Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos medrek.fi