Sygeplejerske til ny Fælles Akut Modtagelse (FAM) Har du lyst til at være med til at "skyde" en ny fælles akutmodtagelse i gang og arbejde som akutsygeplejerske i en ny afdeling, hvor der er fart over feltet?
Så er dit nye job i FAM SvendborgVi har pga. øget aktivitetsniveau brug for 2 sygeplejersker, som brænder for den akutte sygepleje i 32 timer/uge i blandede vagter.
FAM er en ny fælles akutmodtagelse, der gik i drift den 1/9 2011.
Baggrund:Akutberedskabet i Danmark er under en større omorganisering og i den forbindelse etableres nye fælles akutmodtagelser. Det overordnede mål er at sikre akutte patienter samme høje kvalitet i modtagelse, udredning og behandling uanset, om patienten indlægges dag, aften, nat eller weekend. Det vil bl.a. indebære, at alle patienter til sygehuset modtages via en indgang.
FAM Svendborg vil overordnet blive etableret ud fra de samme principper som for de øvrige fælles akutmodtagelser i Danmark.
Om FAM:FAM er en selvstændig afdeling, som består af følgende områder: Triage / Visitation, modtagestuer, akutstuer/traumestuer, skadestuer samt et sengeafsnit.
FAM sengeafsnit består af 17 akutsenge og 8 observationssenge, som alle tænkes anvendt til korte forløb, hvor udskrivning skønnes at kunne ske inden for 48 timer.
Patienterne der kommer til FAM, vil for en stor dels vedkommende være egentlige skadestuepatienter men vil derudover tilhøre alle specialer på Svendborg Sygehus, dog ikke de kardiologiske patienter og de fødende kvinder.
Vi kan tilbyde en afdeling hvor:- du kan være med til at sætte dit præg på sygeplejen til den akutte patient og udviklingen i vores nye afdeling helt fra starten.
- kompetenceudvikling og uddannelse i den akutte sygepleje vægtes højt.
- du har mulighed for at arbejde med en bred vifte af sygeplejeopgaver i det akutte felt, hvor der lægges vægt på balancen mellem kernekompetencer og fleksibilitet.
- du kommer i kontakt med en bred gruppe af forskellige patienter, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere.
- teamarbejde er et nøgleord.
Til gengæld forventer vi at du:
- brænder for den akutte sygepleje.
- har erfaring som sygeplejerske - gerne fra det akutte område eller har viljen til at lære det.
- kan agere i en travl hverdag med et meget højt patientflow.
- er god til at prioritere egne opgaver.
- trives med mange personer omkring dig.
- kan rumme og håndtere besværlige og svære situationer.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem DSR og Danske Regioner og er omfattet af Ny Løn, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Det er derfor vigtigt, at du vedlægger en fuldstændig oversigt over uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring.
Ansøgningsfristen er onsdag d. 21.03.2012 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 26.03.2012.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte konst. afdelingssygeplejerske Torben Borg, tlf. 6320 2061.
Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos medrek.fi